EGO2ECO
Videncenter for Regenerativt Uddannelsesdesign
Ego2Eco er et non-profit videncenter organiseret som en almennyttig forening.
Vi udvikler, afprøver og deler nye måder at designe uddannelse på – med afsæt i et regenerativt og planetært perspektiv.
FRA ANTROPOCENTRISK TIL ØKOCENTRISK
Vi står midt i et fundamentalt paradigmeskifte.
Fra et verdenssyn, hvor mennesket er centrum, til en forståelse af mennesket som del af levende økosystemer og gensidige afhængigheder.
Fra mennesket som centrum
til mennesket som del af det levende.
FRA DEMOKRATISK DESIGN TIL PLANETÆRT DESIGN
Den danske demokratiske designtradition har lært os at skabe med mennesket i centrum.
Ego2Eco undersøger, hvordan vi kan designe læringsmiljøer og uddannelse, hvor mennesker, natur, materialer, fællesskaber og planetære livsbetingelser tænkes sammen.
FRA IDÉ TIL PRAKSIS
Vi designer uddannelse, samarbejder, forsker, udvikler og afprøver.
Indre udvikling
Mindsets, nærvær, refleksion og handlekraft.
Regenerativ didaktik
Nye metoder og læringsformer til fremtidens uddannelse.
Fællesskaber
Læringsmiljøer, der styrker tilhørsforhold, deltagelse og social sammenhængskraft.
Cirkulært design
Materialer, håndværk og design som aktive dele af læringen.
Fysiske læringsmiljøer
Ego2Eco Hubs og andre prototyper for fremtidens læringsmiljøer.
Viden og udbredelse
Vi dokumenterer, deler og omsætter erfaringer, så de kan skabe forandring bredere i uddannelsessystemet.
ET LEVENDE VIDENCENTER
Vi bygger bro mellem uddannelse, forskning, design, erhvervsliv, civilsamfund og det offentlige og har 11 partnerskoler - erhvervsskoler, Det Kongelige Akademi og Arkitektskolen Århus.
Sammen med elever, undervisere, erhvervsskoler, forskere, designere, virksomheder og samfundsaktører udvikler vi konkrete svar på, hvordan uddannelse kan understøtte mennesker i at navigere i en mere kompleks og levende verden.
Skoler · forskere · designere · virksomheder · kommuner · fonde
FRA PROJEKTER TIL EN NY UDDANNELSESPRAKSIS
Ego2Eco er skabt for at samle erfaringer fra praksis og gøre dem til fælles viden.
Vi vil ikke bare tale om fremtidens regenerative læringsmiljøer.
Vi vil udvikle, afprøve og vise, hvordan de kan se ud.
“Ego2Eco placerer sig i en større tradition, nærmest som et nyt, naturbaseret og demokratisk Bauhaus for vores tid, hvor regenerativ ledelse, samarbejde og læring er de bærende principper.”
— Ida Engholm, Professor Det Kongelige AkademiVidencenter
Regenerativt Uddannelsesdesign
Vi udvikler og forankrer regenerative læringsmiljøer, der vækker indre bæredygtighed, styrker fællesskaber og omsætter indsigt til handling på tværs af uddannelse og samfund.
Vi arbejder for en verden, hvor læring spirer som levende økosystemer og forbinder mennesker med sig selv, hinanden og planeten som grundlag for en bæredygtig fremtid.
Er du klar til at være med til at skabe livgivende læring, der giver noget tilbage til systemer?
regenerativ uddannelse
Inspireret af naturens design og logik
Vi udvikler en regenerativ didaktisk model, der integrerer økosystemisk tænkning og Inner Development Goals (IDG) med eksisterende bæredygtighedsdidaktik. Målet er at skabe en praksisnær og virkningsfuld ramme for læring, hvor ydre bæredygtighed forbindes med indre udvikling og reel handlekraft.
teamet bag
Walking the talk – regenerativ projektledelse
Regenerativ ledelse handler om at give mere, end vi tager. Det handler om at følge naturens design og logik, skabe sund kultur gennem livgivende forbindelser og nære omstændigheder, hvor det fælles kan få lov at spire. Det er en ledelsesform, hvor vi arbejder med livets rytmer, styrker de naturlige kræfter, der er i spil, og giver plads til, at noget større end os selv kan udfolde sig.
Ego2Eco ledes af et samskabende team, der selv praktiserer det, vi bringer ud i verden. Med rødder i forskellige fagligheder – fra design, bæredygtighed og entreprenørskab til didaktik, uddannelse, antropologi, forskning og indre udvikling – arbejder vi ud fra økosystemiske principper, hvor relationer, rytmer og regenererende processer vægtes lige så højt som resultater og mål.
Et økosystem af stærke forbindelser
En fertil jord sikrer stabile rødder, organisk vækst og mangfoldighed.
Med en økosystemisk tilgang har det været fundamentalt for Ego2Eco at samle stærke kapaciteter – mennesker og institutioner, vi aktivt og ydmygt samarbejder med.
Vi har sået frø på den sociale mark, og det har udviklet sig til et levende rodnetværk. Dynamiske forbindelser, der nærer projektets essens og skaber grobund for livgivende processer.
Man kan betragte det som et underjordisk netværk af rødder, der sikrer sund vækst og giver næring til en bæredygtig fremtid – et mycelium af forbindelser forankret i fælles formål.
Ekspertise, passion, erfaring og dedikation inden for bæredygtighed, trivsel, design, natur og uddannelse sikrer, at vi kontinuerligt er i dialog med globale tendenser i et felt, hvor udvikling og transformation er konstant.
Diversitet gør økosystemer robuste.
Alle deltagende aktører – skoler, undervisere, elever, eksperter, virksomheder og projektteam – løftes både fagligt og personligt gennem dette samspil.