Daniella Tasic Hansen

Specialkonsulent med fokus på didaktik og udvikling

Daniella har igennem en årrække arbejdet for at udvikle og innovere undervisning og uddannelsessystemet som projektleder og specialkonsulent med didaktisk fokus.

Hun har ledet og deltaget i udviklingsprojekter om online og Blended Learning undervisningsformater, grøn omstilling, Virtual Reality, it-didaktisk udvikling, elevaktiverende og samskabende undervisning, inklusion, maker-aktiviteter samt livslang læring. Projekter med brede samarbejder mellem skoler, ledelser, undervisere, elever, virksomheder og forskning. '

Hun navigerer sikkert i balancen mellem at få værdier i handlingerne og handlet på værdierne, og er en erfaren projektleder med hjertet på rette sted.  

Hun har siddet som dansk repræsentant i Teacher Academy Pedagogical Advisory Board (School Education Gateway) fra 2016-2021 med fokus på at sikre fleksibel og kvalitetsefteruddannelse til undervisere i EU gennem udvikling af nye undervisningsformater.

Derudover har hun bidraget med konsulentbistand til Nordisk Netværk for voksnes læring og sidder i NVL Digital Inklusion som dansk repræsentant.

De senere år er den bæredygtige udvikling for alvor blevet en essentiel del af Daniellas fokusområder. Med en efteruddannelse i bæredygtig ledelse er rejsen mod nye undervisningsformater og læringsmiljøer blevet udvidet bæredygtighedsdidaktikken og projekter, som støtter en bæredygtig udvikling.