Emilie Mogensen
Projektleder, IDG konsulent og regenerativ uddannelsesdesigner
Emilie er prisvindende designer, social iværksætter og visionær projektleder bag Ego2Eco.
Med mange års erfaring som selvstændig iværksætter navigerer hun sikkert i krydsfeltet mellem moderne forretning, bæredygtighed, design og bevidsthed – områder, der for mange synes vidt forskellige, men som for Emilie hænger uløseligt sammen med fremtidens krav.
Hun har en Master i Conscious Business and Entrepreneurship fra New York University, hvor hun har fordybet sig i, hvordan indre udvikling og ansvarligt lederskab kan danne grundlag for systemisk og regenerativ forandring. Med dette fundament har Emilie specialiseret sig i at facilitere forløb og processer, der skaber dyb transformation – både for enkeltpersoner, organisationer og fællesskaber.
Som virksomhedsejer i modebranchen i ni år har Emilie bygget et prisvindende brand med international anerkendelse. Hun har rejst kapital, stået for produktion, deltaget i internationale messer og fået omtale i førende medier – alt som del af en low-budget startup i en af verdens mest konkurrenceprægede industrier.
Med 30 års meditationspraksis har Emilie udviklet en dyb indre ro og klarhed, som har været afgørende for hendes evne til at skabe, innovere og bevare overblikket i komplekse og dynamiske processer.
Inspireret af sin bedstefar, møbelarkitekt Børge Mogensen, har Emilie videreført tankerne om demokratisk design og omsat dem til moderne bæredygtighed. Hun har været lead på et initiativ i samarbejde med Mater Design, hvor man har produceret nogle af Børges stole fra 1950’erne i genanvendte materialer. Dette projekt modtog i 2023 Wallpapers prestigefyldte "Smart Space Award" i kategorien "Best Sustainable Step Forward".
Emilies evne til at kombinere tradition, innovation og planetær design, drevet af hendes entreprenante tilgang og hjertebaserede facilitering, sikrer udviklingen af regenerativt orienterede løsninger inden for design og uddannelse. Hendes mission er at skabe læringsmiljøer og uddannelsesplatforme, der fremmer både menneskelig og planetær bæredygtighed.