
Ego2Eco - Bæredygtige mindsets på erhvervsuddannelser
Regenerativt uddannelsesdesign på 6 merkantile erhvervsskoler i Danmark.
Visoner med handling
Visoner med handling
“Vision uden handling er bare en drøm. Handling uden vision er spild af tid. Visioner med handling kan forandre verden”
Joel Barker, Fremtidsforsker
Et læringsunivers på erhvervsskoler, der finder nye veje og designer regenerativ uddannelse – for både indre og ydre rum.
Ego2Eco-projektet transformerer uddannelse fra individfokuseret til planetbevidst læring. Vi skaber et netværk af innovative læringsmiljøer, hvor fremtidens generationer udvikler kompetencer til at facilitere regenerative processer, frem for at styre lineære strategier. Gennem et unikt, hub-baseret design inspirerer vi til demokratisk bæredygtighed og økosystemisk tænkning i uddannelsessystemet.
Støttet af Tietgenfonden arbejder projekt Ego2Eco med at skabe grobund for at uddannelse kan blive en katalysator for systemisk og bæredygtig forandring.
Regenerativ Didaktik inspireret af naturens design og logik
Vi udvikler en regenerativ didaktisk model, der integrerer de Indre Bæredygtighedsmål (IDG) med med de seneste strømninger indenfor bæredygtighedsdidaktik. Målet er at skabe en praksisnær og virkningsfuld læringsramme, som forbinder ydre bæredygtighed med indre bæredygtighed, udvikling og handlekraft.